Om Alkohol
Om Alkohol

Fællesskab og forskellighed

Fællesskab og forskellighed
Fællesskab og forskellighed

Læs og hør om unge, der har fravalgt at drikke alkohol, om deres oplevelse af at skille sig ud og samtidig gerne ville være en del af et fællesskab.

Der er ikke to mennesker i verden, der er ens. Vi er bl.a. præget af vores opvækst, vores erfaringer og de mennesker, vi omgiver os med. Vi har alle vores helt egne unikke kendetegn. Vi tænker forskelligt og ser på verden på vidt forskellige måder. Derfor er det også vigtigt at være åbne overfor hinanden og acceptere vores forskelligheder fremfor at fordømme dem. Vi behøver ikke at være enige om alt.

Herunder finder du en artikel om en ung, der har valgt at gøre noget andet end de fleste af hendes venner. Læs artiklen: 

Artikel fra Berlingske: "Derfor ser vi skævt til afholdsfolket"

 

Lav opgave 1. At gå egne veje

Lav opgave 2. Accept og anerkendelse

Sig nej og respektér et nej
Der kan nemt opstå en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, som ikke føles rigtigt. Det kan f.eks. være, hvis nogen spørger, om du vil være med til at drikke alkohol, og du ikke har lyst. Derfor er det en god idé at overveje med sig selv, hvordan man på en god måde kan sige nej i den slags situationer. 

Se boksen nedenfor og få tips til, hvordan du kan sige nej til alkohol på en god måde.

Lav opgave 3. Sig nej

Giv en grund:
Nej tak, det er vigtigt, at jeg er frisk i morgen.

Sig det ligeud:
Nej tak!

Gentag:
Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere.

Snak om noget andet:
Nej tak! Hvem vandt fodboldkampen i går?
Nej tak! Har du hørt den nye sang med Billie Eilish?


Kom med alternativer:
Nej tak! Skal vi danse eller spille pool?

Gå din vej
Gå din vej fra dem, der bliver ved med at presse dig.

Brug dine forældre som undskyldning
Jeg har en aftale med min forældre om ikke at drikke i aften.

Bliv væk
Undgå situationer, hvor du kan blive presset til at gøre noget, som du ikke har lyst til.

Klik på videoen, og hør hvorfor nogle unge vælger alkohol fra

OPGAVE 1: AT GÅ EGNE VEJE

Når I har læst artiklen fra Berlingske, kan I dele jer op i grupper og diskutere følgende:

•    Hvorfor vælger Susan i artiklen at lade være med at drikke?
•    Hvilke argumenter giver Susan for sit valg?
•    Hvorfor er det svært at have truffet denne beslutning?
•    Hvordan kan vi i klassen arbejde for, at man kan være forskellig uden at blive holdt uden for fællesskabet?
 

OPGAVE 2: ACCEPT OG ANERKENDELSE

Jeres lærer deler jer op i grupper på fem elever, husk at tage blyanter og post-it med, når I går ud i grupperne.

I har nu 10 minutter til at forberede jer på at skrive to gode egenskaber ned ved de fire andre i gruppen. Tænk godt over det I vælger at skrive, I skal nemlig begrunde det, I har skrevet.

Når de 10 minutter er gået, vælger I én, der skal ”op at flyve”. I skiftes til at sætte jeres post-it på personen, og imens I gør det, forklarer I, hvorfor I har valgt at anerkende netop denne egenskab. Sådan fortsætter I, indtil alle har fået sat post-it på tøjet.

OPGAVE 3: SIG NEJ

  • Del jer op i grupper med tre-fem elever i hver gruppe.
  • Diskutér nu, hvor det er mest sandsynligt, at I møder personer, som vil forsøge at få jer til at drikke alkohol?
  • Hvordan kunne I sige nej tak til alkohol i den slags situationer? Skriv jeres forslag ned. 
  • Diskuter også fordele og ulemper ved at sige nej på de forskellige måder.
  • Fremlæg rollespil for klassen, hvor I viser forskellige måder at sige nej til alkohol i en presset situation.

Vidste du?

8 ud af 10 unge ønsker en alkoholkultur, hvor alle accepterer et "nej tak" til alkohol. Alligevel har næsten halvdelen (47%) af 15-20-årige én eller flere gange oplevet, at deres venner har forsøgt at få dem til at drikke mere alkohol, selvom de har sagt "nej tak". Samtidigt drikker hver fjerde (24%) ofte eller nogle gange mere alkohol, end de har lyst til, fordi de føler, at det forventes. Læs eventuelt mere i rapporten "Unges alkoholvaner i Danmark 2019". 

Privatlivspolitik | Henvendelser om indsigt i og sletning af persondata: Indsigt i persondata – Sletning af persondata | Klager over brug af persondata: E-mail: dpo@cancer.dk